Vidnesbyrd

 

#enmillionerstemmer har fået tilsendt vidnesbyrd fra mennesker med handicap og psykisk sårbarhed og deres pårørende i hele landet på tværs af diagnoser.

Der er flere årsager til, at vi har valgt at indhente vidnesbyrd på denne måde.

Mange frygter repressalier fra bopælskommunen ved at stå frem.

Derfor er de anonyme.

De er på få linjer, da mange ikke har overskud eller kræfter til at skrive mere, men også for at gøre det lettere for udenforstående at se, at også på handicapområdet foregår der krænkelser af rettigheder og mennesker, samt hvad den manglende retssikkerhed betyder.

Vi vil synliggøre, at det ikke drejer sig om enkeltsager – at enkeltsager overhovedet ikke er enestående. Vi mener, det er vigtigt, at der kommer noget virkelighed og opmærksomhed ind i evalueringen/specialeplanlægningen.

Mens KL udtaler, at borgere “oplever” og “føler” at de svigtes, mens kommunerne “vurderer” og “konkluderer”, at de gør det rigtigt, så er disse vidnesbyrd bevis på, at der er tale om systematisk og landsdækkende svigt af og overgreb på mennesker med handicap og psykisk sårbarhed og deres pårørende, og at FN’s Handicapkonvention overtrædes.

Disse vidnesbyrd viser virkeligheden bag omgørelsesprocenter og særligt mørketal.

De viser, at det handler om mennesker